Priser

Vedrørende ændringer af aftaler, og vilkår ved afbud
Som udgangspunkt går jeg ud fra, at vi begge gør os umage for at holde en aftale.

Det vil sige at du godt kan regne med, at jeg ikke kontakter dig en til to uger før en aftale for at fortælle dig, at jeg gerne vil flytte tiden, fordi der lige er kommet noget andet, som jeg hellere vil lave den dag.
Og jeg går på samme måde ud fra, at du heller ikke beder om at få flyttet tider, med mindre noget akut, som du ikke selv er herre over, er kommet i vejen, som fx sygdom.

Nogle klienter kan fx finde på at bede om at få flyttet en aftale, fordi der er blevet mere travlt på arbejdet. Men jeg lever af at sælge min tid, så jeg kan desværre ikke tilbyde den service, at stille min tid til rådighed for dig under de vilkår.

Jeg booker mine tider 1-4 uger frem, og starter altid nye klienter op med en dobbelttid til første aftale, så selvom jeg har mange på venteliste, er det svært at bruge et enkelt hul i kalenderen, som opstår ved en aflysning.

Dvs. at jeg gerne vil frabede mig afbud eller anmodninger om at flytte tider inden for 10 dage før en aftale med begrundelser, som bygger på, at man har ombestemt sig for hvordan man gerne vil bruge sin tid den dag.

Jeg oplever desværre, at nogle af mine klienter tror, at det er i god tid at melde afbud med 2-5 dages varsel, og at jeg nok sagtens kan tage en ind fra min venteliste på et afbud. Min virkelighed ser bare ikke sådan ud, så den type afbud vil jeg gerne have mig frabedt.

Jeg respekterer din tid og vores aftaler, og jeg vil gerne bede dig om at gøre det samme.

Hvis vi er kommet så langt i vores forløb, at du har fået det bedre, og ikke har brug for aftaler så tit, så kan vi booke tider med længere afstand, end da vi startede op, under forudsætning af at du vil holde aftalerne. Eller også kan vi vente med at booke en tid til dig til du føler et behov og ved at du vil holde aftalen.

Hvis du så alligevel skulle få brug for at melde afbud, skal der gives besked hurtigst muligt og senest dagen før kl. 16.00.
Ved senere afbud eller udeblivelse uden afbud afregnes for samtalen til normal pris, uanset årsagen til afbud.


Pris for klienter med lægehenvisning

Egenbetaling, individuelle samtaler:
1. samtale: kr. 424,20. Efterfølgende samtaler: kr. 353,72.
En samtale varer ca. 45 minutter.
1. samtale som dobbeltkonsultation: kr. 777,92. Varighed ca. 1 time og 30 minutter.
For personer som er 18-24 år på henvisningstidspunktet med henvisning på angst eller depression er der ingen egenbetaling idet sygesikringen dækker den fulde betaling.

Pris ved egenbetaling uden lægehenvisning
Individuelle samtaler: Pris pr. samtale: kr. 1.100. En samtale varer ca. 45 minutter.
1. samtale som dobbeltkonsultation: kr. 2.200, samtalen varer ca. 90 minutter.
Parsamtaler: Pris pr. samtale i alt kr. 2.200. En samtale varer ca. 90 minutter.

Pris for forsikringsselskaber, institutioner og arbejdspladser: terapi, fx. stresshåndtering.
1. dobbeltkonsultation, kr. 2.200. Samtalen varer ca. 90 minutter.
Pris pr. efterfølgende samtale: kr. 1.100. En samtale varer ca. 45 minutter.

Pris for supervision af medarbejdere indenfor pædagogisk arbejde / sundhedsområdet
Supervision ift. udfordringer i arbejdet med mennesker.
1. dobbeltkonsultation, kr. 2.500. Supervisionen varer ca. 1 time og 40 minutter.
Pris pr. efterfølgende supervision: kr. 1.250. En session varer ca. 50 minutter.

Betaling
Der afregnes kontant eller via Mobilepay ved starten af hver samtale.
Mobilepay nr. 56048.
Angiv venligst fakturanummer.

Prisregulering
Priserne reguleres årligt pr. 1. april og 1. oktober. Priserne er senest blevet reguleret d. 1.10.2021

Supervision

For psykologer som er i gang med deres autorisation tilbydes supervision på klinisk arbejde med afsæt i en  psykodynamisk tilgang.

For personale inden for pædagogisk arbejde og sundhedsområdet tilbydes supervision med henblik på at håndtere vanskelige situationer i mødet med borgerne. Herunder udfordringer med egne reaktioner på borgerne.

Prisen for supervision er kr. 1.250,- pr. session.

Foredrag og temadage

Jeg tilbyder foredrag og temadage for arbejdspladser vedr. stress, stresshåndtering og forebyggelse af stress.
Da foredrag og temadage altid tilrettelægges individuelt efter kundens ønske, kan du kontakte mig for at høre nærmere.